Harvning af majsstub

Harvning af den efterladte stub i majsmarken, bliver fremover en vigtig del af den samlede strategi hos avlere af majs, både når det gælder dyrkning af majs til ensilering, majs til biogas, kernemajs eller kolbemajs. Når det gælder kernemajs og kolbemajs, så efterlader begge høstmetoder ofte så store mængder plantemateriale, at en harvning af arealet vil være påkrævet bl.a for at krimpe stængelmassen og accelerere den biologiske nedbrydningsproces, ved både at løsne majsroden og påføre jord/jordbakterier på planteresterne. Derudover vil harvningen næsten være en nødvendig investering,for senere at kunne pløje eller harve jorden med et tilfredsstillende resultat, forud for den næste afgrødes etablering.

Fælles for alle dyrkningsformer af majs er det, at harvning af stubben med Kellyharven, kan være et godt og prisrigtigt supplement til reducering af sædskiftebetingede sygdomme, og opformering af skadedyr som f.eks Majshalvmøl. Majshalvmøl er allerede nu ved at blive en stor udfordring for majsdyrkning flere steder i Danmark, og har da også været stort problem lige syd for den Dansk/Tyske grænse i mange år. Fordelen ved en overkørsel med Kellyharven er, at tallerkenerne på en og samme tid får majsroden op og river/crimper stænglerne. Derved mindskes overlevelsesmulighederne for Majshalvmøllen, da den er følsom overfor vand og specielt frost, hvis ikke der er nok ubrudt stængelmasse at overvintre i.

En uafhængig tysk test af harver og diverse brakpudsere, giver Kellyharven en 1. plads, som det mest effektive redskab til, at ødelægge overlevelsesmulighederne for Majshalvmøllen i den efterladte majsstub.

I testen vae ca. 70 % af stub og rodmasse så ødelagt efter en overkørsel, at der ikke længere var muligheder for, at Majshalvmøllen kunne overleve i den. Testen er iøvrigt udført i parceller med både kolbemajs og traditionel silomajs.

Exif_JPEG_PICTUREExif_JPEG_PICTURE

Comments are closed.